Fortsæt til indhold

Påvirket bilist standet ved Lellinge-afkørslen

Arkiv
Arkiv

KØGE: Torsdag eftermiddag kort før kl. 14.30 fik politiet i flere omgange anmeldelser om en bilist, der muligt var påvirket i forbindelse med kørsel i en bil.
På en rasteplads ved Haslev havde manden sat sig ind i en bil og var efterfølgende kørt ad Sydmotorvejen mod nord.
Lidt syd for Lellinge-afkørslen holdt bilisten i nødsporet, men fortsatte videre mod nord indtil sammenfletningen ved Køge, hvor bilisten igen standsede.
Politiet fik kontakt med en 52-årig mand fra Næstved, der var påvirket af formentlig medicin i en sådan grad, at han ikke forsvarligt kunne køre bil.
Han blev derfor kortvarigt anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for medicin og andre medikamenter.
Han vil således høre nærmere, når blodprøven er blevet analyseret.
pm