Sølvvinderne fik prygl
Hvidovres volleyherrer vandt en ret sikker sejr ude mod Middelfart
ebo@hvidovreavis.dk
- Vi fik nogle sæt og kampe i benene, fortæller træner Martin Olesen. - I forhold til en noget tam indsats mod Ishøj, var der fuld fokus og koncentration over hele linjen til kampen mod sidste sæsons sølvvinder fra Middelfart. Det var stort set de samme spillere fra Ishøj kampen, der deltog, men forskellen var hel klart indsatsen. Vi havde trænet lidt sløvt i sidste uge, men da det gjaldt, slog vi til som hold. Alle leverede og bød ind, og vi fik mobiliseret de rigtige energier fra hver enkelt spiller. Vi gjorde det enkelt og simpelt og i tre sæt. Det var kun første sæt, der var spændende og kamp om det. Vi vandt 25-22, hvorimod de to øvrige sæt endte 25-17 og 25-16...