Polakker anholdt for tyveri fra genbrugsplads
KØGE: Politiet i Køge modtog tirsdag aften kl. 23.31 en anmeldelse om, at to personer fra et udenlandsk køretøj formentlig var gået ind på genbrugspladsens området på Værftsvej i Køge.
En vagt havde holdt øje med et polsk køretøj, som inden politiets ankomst kørte fra stedet ad Værftsvej.
Her mødte politiet bilen, hvori der var to mænd på 33 og 34 år fra Polen.
I varebilens varerum lå 25 sække med genbrugstøj, som de ikke kunne redegøre for.
Politiet anholdt derfor de to polske som mistænkte for tyveri af genbrugstøjet fra genbrugspladsen.
Det viste sig, at de havde klippet et hul i hegnet for at komme ind på genbrugspladsen.
De to mænd er fortsat i politiets varetægt, idet politiets jurister skal afgøre, om de skal fremstilles i grundlovsforhør eller løslades efter endt sagsbehandling.
pm