Fortsæt til indhold

Nyt crossfit-center åbner i Vejle

Arkiv
Jonas Erboe

?I løbet af december åbner et helt nyt center i Vejle. Ikke den slags center, hvor der hænger spejle på væggene og tøj på stativerne, men det stik modsatte. Til december åbner Spinderiet nemlig. Et helt nyt crossfit-center i de gamle lokaler på Holmen 23, 2. sal.
Crossfit er en varierende og intens træningsform, hvor det gælder om at styrke flere dele af kroppen på en gang. Og på Spinderiets Facebook-side skriver de følgende om forudsætningerne for at deltage:
“Om du har dyrket CrossFit på eliteniveau, eller stadig har din første workout til gode, så er der plads til dig – vi møder vores medlemmer i øjenhøjde, og sørger for, at DU får mest ud af DIN træning.”
Spinderiet er det tredje crossfit-center i Jylland, der også tæller Mejeriet i Kolding og Maskineriet i Esbjerg.