Knap 70% stemte i Hvidovre
Arkiv
Hvidovre nåede samlet op på en stemmeprocent på næsten 70% til valget om afskaffelsen af retsforbeholdet, og dermed lader det til, at emnet er noget, der har ligget Hvidovres vælgere på sinde.
Ud af de i alt 8 afstemningssteder var det Medborgersalen, der toppede med en stemmeprocent på 72,8%. Lavest var stemmeprocenten i Avedøre Idrætscenter, hvor 60,9% af vælgerne afleverede deres kryds i stemmeboksen.
I hele kommunen stemte 25.656 borgere. Heraf stemte 9.901 JA, 15.372 NEJ, 335 BLANKT og 48 afleverede en stemmeseddel, der efterfølgende blev vurderet som ugyldig.