60 ÅR
Arkiv
Erik Pedersen, tidligere kulturdirektør i Hvidovre Kommune, nu ledelsesrådgiver med privat virksomhed, fylder 60 år på søndag den 6. december. Erik Pedersen, der er cand.scient.pol., har haft en lang embedsmandskarriere, bl.a. som fuldmægtig i undervisningsministeriet og ministersekretær, var kulturdirektør i Hvidovre Kommune i årene fra 2003 til 2011, hvorefter han fratrådte i forbindelse med ændringer i kommunens forvaltningsstruktur. Han har stadig sit hjem i Hvidovre, hvor han bl.a. er aktiv inden for motionsidrætten.