Fortsæt til indhold

Spritstiv mand på jagt efter flæskesvær

Arkiv
Rune Weitling

Klokken 08.03 onsdag morgen måtte ordensmagten i Esbjerg en tur forbi 7-Eleven på Banegården.
Her havde en 47-årig spritstiv mand såmænd stjålet et bæger med flæskesvær til en værdi af 18 kroner. Det blev han naturligvis sigtet for.
Klokken 10.33 måtte en patruljebil dog igen køre fra Kirkegade til 7-Eleven på Banegården. Og igen var det den 47-årige, der var på rov.
Han nægtede desuden at forlade Banegården, så til sidst gav betjentene ham et lift til politigården, hvor han kunne kukkelure indtil hans rus var fordampet.