Tyv skræmt af lys
Mikkel Hansen
En tyv forsøgte i nat at begå indbrud i en bolig i Lerbjergparken i Sønderborg.
Tyven knuste en rude ved at kaste en sten gennem den. Larmen vækkede dog beboeren, der tændte lyset - og det var nok til at skræmme tyven væk.
En anden tyv havde desværre større held med et indbrud i en villa på Damparken i Sønderborg. Her blev der også knust en rude, og tyven stjal et mindre beløb i kontanter.