Fortsæt til indhold

Krig, Armstrong og Boksning

Arkiv
Arkiv

Filmens afsæt er maj 1945, i dagene efter 2. Verdenskrigs afslutning. Tyskland har kapituleret, fem års tysk besættelse er ovre og regnskabets time er netop indledt. En engelsk konvoj bevæger sig over den dansk/tyske grænse og ombord på flere af køretøjerne sidder unge tyske krigsfanger. De er ikke på vej hjem, men udleveres til de danske myndigheder og anbringes under skarp bevogtning på en dansk kaserne et sted i Sønderjylland. Her skal de i løbet af tre dage lære at desarmere landminer. Tydeligt svækket af den lange krig, tvinges de unge drenge ud til Vestkysten, hvor de bliver beordret til at fjerne de to millioner miner, som den tyske besættelsesmagt har placeret under sandet langs den danske vestkyst. Kravlende rundt i sandet bliver drengene tvunget til at udføre det livsfarlige arbejde med deres bare hænder under ledelse af den danske militære sergent, Carl Leopold Rasmussen. Skridt for skridt afsøges kilometer efter kilometer af den danske kyststrækning og én efter en mister de tyske drenge livet, når de uforvaret sætter fødderne i sandet og sprænges i stykker. Hadet til tyskerne og minderne om krigen og alle dens afsavn sidder dybt i den danske befolkning såvel som i Carl, der lader al sin vrede regne ned over de tyske krigsfanger, indtil en tragisk hændelse får ham til at ændre sit syn på fjenden, - men på det tidspunkt har mange allerede mistet livet. “THE PROGRAM” har også danmarkspremiere på torsdag den 3. december. Efter en hård kamp mod kræft vendte Lance Armstrong i 1999 tilbage til cykelsporten. Han var mere fokuseret end nogensinde, og målet var at vinde Tour de France. Med hjælp fra den italienske læge Michele Ferrari og sportsdirektør Johan Bruyneel udviklede han det mest sofistikerede dopingprogram i cykelhistorien. Et dopingprogram der gjorde det muligt for Armstrong og hans hold at dominere cykelsporten og vinde Tour de France syv gange. Undervejs var der få, der stillede spørgsmål til Armstrongs dominans, men en af dem var Sunday Times journalisten David Walsh, der havde svært ved at tro, at “verdens bedste cykelrytter” var ren. Walshs kamp for at afsløre Armstrong var tæt på at koste ham jobbet, og Walsh blev udstødt fra cykelmiljøet. Det kostede Sunday Times millioner af kroner i sagsomkostninger, men det lykkedes til sidst Walsh at afsløre den utrolige sandhed om en af de største bedrag i nyere tid. “CREED” har danmarkspremiere på torsdag den 3. december. Adonis Johnson nåede aldrig at møde sin berømte far, Apollo Creed. Apollo var verdensmester indenfor sværvægtsboksning, men døde før Adonis blev født. Alligevel hersker der ingen tvivl om, at boksning er i Adonis’ blod. Derfor beslutter han sig for at tage til Philadelphia, stedet hvor Apollo Creeds legendariske kamp i sin tid fandt sted mod Rocky Balboa. Her vælger Adonis at opsøge Rocky (Stallone) i håbet om at overtale ham til at blive hans træner. Rocky er dog fast besluttet på, at han er færdig med boksning for altid og afviser Adonis’ ønske. Men Adonis’ store styrke og vedholdenhed minder Rocky om hans tidligere ven, Apollo, og han indvilliger derfor alligevel i at træne den unge bokser. Dette alt imens Rocky selv kæmper mod en modstander, der er mere dødelig end det han kæmpede mod i ringen. Med Rocky i sit hjørne varer det ikke lang tid før, Adonis får chancen for at kæmpe for titlen… men kan han nå at samle den kraft og vilje, som der skal til og samtidig have hjertet med, når han går ind i ringen?