Marcel Rømer til SønderjyskE
SønderjyskE henter Marcel Rømer i Viborg på en kontrakt frem til 2018
Superligaklubben SønderjyskE kan med tilknytningen af Marcel Rømer nu offentliggøre vinterpausens første signing.
24årige Rømer har fået ophævet sin kontrakt i Viborg FF, og tiltræder derfor pr. 1. januar hos sønderjyderne på en kontrakt, der løber til den 30. juni 2018.
Sportschef Hans Jørgen Haysen ser frem til at få den centrale midtbanespiller i aktion for klubben:
"Vi får i Marcel Rømer en spiller, der populært sagt passer perfekt ind på holdet. Han er en klog spiller, der samtidigt er arbejdsom og løbevillig og ikke mindst, så giver han sig altid 100 % i alle kampe. Her ydede han sit markante bidrag til Viborg FFs flotte oprykning i sidste sæson."
"Vi glæder os over, at Viborg FF medvirkede til at gøre klubskiftet muligt nu og her således, at Marcel Rømer kan møde ind efter en velfortjent juleferie sammen med resten af vores spillertrup den 5. januar," slutter Hans Jørgen Haysen.