Fortsæt til indhold

Bilist overså knallert

16-årig dreng kørt ned i lyskryds

Arkiv
Mikkel Hansen

En ung mand på knallert blev i går ramt af en bil ved en trafikulykke i Sønderborg.
Ulykken skete kort før kl. 22.00 i går aftes i krydset ved Løkken, Jernbanegade og Asylvej.
En 52-årig mandlig bilist kørte ud i krydset fra Løkken og foretog et venstresving mod Jernbanegade. I krydset overså bilisten dog en 16-årig mand på knallert, der blev ramt af bilen.
Den unge mand blev bragt til behandling på sygehuset i Aabenraa. Han pådrog sig bl.a. et brækket håndled.