Fortsæt til indhold

65 ÅR

Arkiv
Arkiv

John Wiell Christensen, der indtil i år har været indehaver af sportsforretningen “Fair Play Sportswear” på Gl. Køge Landevej, kan på tirsdag den 22. december fejre 65 års fødselsdag. De fleste kender ham under navnet John “Fair Play”. Han har i en lang årrække drevet forretning med sportsudstyr i Hvidovre, først på Hvidovrevej ved Hvidovre S-station, og fra 1999 på adressen på Køgevejen, hvor han dog måtte lukke i år på grund af konkurrencen fra større kædebutikker. Han er kendt for sin store interesse for sporten i Hvidovre, og mange store og små lokale foreninger har nydt godt af hans opbakning, bl.a. HIF-fodbolden i en lang årrække, ligesom han har været aktiv hos “De Gamle Kæmper”.