Kræftdød sendte børnefamilie ud i fattigdom

- Han begyndte at klage over smerter i hofterne og benene, og en måned senere døde han. Den første uge gik han med en krykke, den anden uge gik han med to, den tredje uge kørte han i rullestol, og fjerde uge lå han på Rigshospitalet og døde. Det gik så stærkt, siger Karina Yildirim, der for fire år siden pludselig som 39-årig stod alene med de fire børn og skulle overleve på en førtidspension. Hun er en af de mange tusinde, der i år har søgt Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet om julehjælp for overhovedet at have en mulighed for at komme økonomisk gennem julen og sikre, at hendes børn også får en god juleoplevelse. To af dem er 20 og 19 år og flyttet hjemmefra. Men for Cem på 10 og Cemal på 13 år står den på spaghetti med kødsovs eller lasagne juleaften, hvis de ikke får hjælp. - Jeg har næsten ingen penge. Når de helt faste udgifter til husleje, lys og varme er betalt, er der knapt 2700 kr. tilbage om måneden, som også skal dække ting som tv-licens, buskort til børnene, mobiltelefon, tøj, mad og alt andet, siger Karina Yildirim.

Kæmper for børnene

Hun kæmper alligevel at give børnene så mange muligheder, som muligt. De er begge tilknyttet en lokal klub, hvor der bl.a. spilles en del fodbold, og hvor de har fået fripladser. - De går begge på specialskoler, og Cems skole har anbefalet, at han kommer til at gå til ishockey, fordi der er så mange discipliner, der kan hjælpe ham. Så det forsøger vi, selv om det ser helt umuligt ud. Det er jo så dyrt. I første omgang har han lånt noget udstyr i klubben, og jeg vil også forsøge at få kommunen til at give tilskud. Men det ser sort ud. Jeg fik et chok, da jeg hørte, hvad ishockey koster. Så får vi ikke hjælp, må han holde op igen, konstaterer Karina Yildiri To år før hendes mand døde, kom hun selv på førtidspension. Indtil da havde hun sammen med manden drevet kioskforretning forskellige steder i københavnsområdet. - Det er jo et helt andet liv. Før havde vi bil, og kunne også tage forskellige steder hen med børnene som en helt almindelig familie. Det er der ikke noget af mere. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har været på ferie. Sidste sommer tilbragte Cem og Cemal udelukkende i klubben.

Ønsker sig en fødselsdag

Umiddelbart efter mandens død, flyttede Karina Yildirim væk fra Avedøre Stationsby, selvom de havde en god bopæl der. Hun måtte bare væk fra området og minderne. Det førte dem til et billigt hus syd for Køge, og siden til Hedehusene, fordi der det nye sted var langt til alting. Nu er familien tilbage i et lejet hus i Avedøre. - Huslejen er lidt dyr. Men drengene trivedes ikke. De ville gerne tilbage til deres kammerater og de omgivelser, de er vokset op i. Og det er jo også en vigtig ting at tage hensyn til, mener Karina Yildirim. 10-årige Cem ønsker sig meget, at holde en rigtig fødselsdag. Men det er ikke muligt. Normalt kan det blive til boller og lagkage med den nærmeste familie. Ikke noget med kammerater, ligesom kammeraterne heller ikke inviterer til fødselsdag, fordi de fleste er i samme situation.

Julehjælp gør en forskel

- Gaver kan det heller ikke blive til. Sidste jul kunne jeg give dem hver et par sportssko med julehjælp fra Frelsens Hær, i år håber jeg på hjælp fra Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet. Det vil betyde gaver og lækker mad. Det vil være en enorm forskel, siger Karina Yildirim. Juletræet er af plastik og bliver genbrugt år efter år. I 10-15 år har hun lidt af fibromyalgi og kroniske smerter i hele kroppen. Efter en lang række undersøgelser og behandlinger med medicin og massage og arbejdsprøvninger kom hun på smerteklinikken på Rigshospitalet, som i løbet af halvanden måned stillede den diagnose, som siden udløste førtidspensionen. I dag er hun dybt afhængig af den smertestillende medicin. - Den fjerner det værste, men det gør stadigvæk ondt, og jeg kan ikke undvære medicinen, siger hun. Og det gør heller ikke økonomien bedre i børnefamilien i Avedøre.