I fremtiden vil vi være en dårlig uddannet nation?
Numaan A. R. Sua-Nu, Social og sundhedshjælper, (Repræsentant FOA ungdomsnetværk, Esbjerg), Tinghøjs Alle 18 E, 2 tv. 6700 Esbjerg, skriver følgende læserbrev:
Uddannelse er rygraden i vores nationen. Det bør være utænkeligt med en nation uden uddannelse. Uddannelse gør os klogere, belyst, fleksible, men det gør os også, til mere generøse mennesker, med sympati og empati. Kun med en veluddannet befolkning, får vi et effektiv arbejdsmarked med mennesker der elsker at gå på arbejde.
Ny skoleform og milliardnedskæringer på uddannelse betyder at vi ikke kan tage erhvervsuddannelser, videregående uddannelser osv. Fordi der simpelthen ikke er råd. Det tager vores rettigheder fra os, det mener jeg ikke er rimeligt.
Hvorfor skal det være myndighederne, kommunen eller staten, der skal bestemme over hvilken uddannelse vi skal kunne få?
Vi skal kæmpe for at få gode og høje karaktere, vi må ikke have et for højt fravær, og være den bedste studerende eller elev, have en masse relevant erfaring inden vi starter, men skal omvendt også hurtigt igennem uddannelsen. Men der bliver omvendt ikke gjort meget for os, der bliver ikke kæmpet for, at der er økonomi til pladser nok på uddannelserne, eller at der er praktikpladser nok til at du kan gøre din erhvervsuddannelse færdig.
Allerede i dag er det svært at få sin drømme uddannelse, om det så er fordi du ingen praktik plads kan få, eller om det fordi køen til skolen er al for lang. Men med de nedskæringer der er på vej, hvordan skal man så have bare en lille bitte mulighed i fremtiden?
Samtidig mangler vi i fremtiden veluddannede mennesker. Og vi vil heller ikke lukke op for at veluddannede mennesker kommer hertil, eller sikre at de mennesker der kommer hertil, kan få de rette kompetencer, og indgå i vores arbejdsmarkedet. Fordi Inger Støjberg V som udlændige – og integrationsminister vil stramme kravene til udlændinge.
Jeg frygter at vi får skæret så meget ned på uddannelse og lukket os så meget om os selv, at vi i fremtiden vil miste pladsen som et samfund, med en veluddannet befolkning, miste vores mulighed for eksport fordi vi ikke længere kan levere vare af høj kvalitet, miste den rigdom der gør, at mennesker ikke skal bo på gaden, at vores velfærdssamfund hænger sammen.
Uddannelse er rygraden i det samfund vi har i dag, fjerner man rygraden, falder resten sammen.