Fortsæt til indhold

Røvere tilegnede sig større mængde smykker

Arkiv
Arkiv

GREVE: Politiet i Karlslunde fik tirsdag aften kl. 17.40 et alarmopkald fra en guldsmedeforretning i indkøbscentret Waves, Over Bølgen i Greve, idet tre røvere netop havde tilegnet sig en større mængde smykker.
Røverne tvang en kunde til at sætte sig ned, medens de verbalt truede personalet til at udlevere smykker fra aflåste skuffer.
Smykkerne lagde de i en medbragt pose, hvorefter røverne flygtede til fods fra centret ad et stisystem i retning mod Gersagerparken.
De tre røvere blev beskrevet som A: mand, ca. 20-30 år gammel, ca. 167 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden (mellemøstlig hudfarve) iført sort tøj. Han bar enten en elefanthue eller en hætte med et tørklæde for munden. Han talte dansk med accent;
Person B beskrives som mand, ca. 20-30 år gammel, ca. 167 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden (mellemøstlig hudfarve). Han var ført sort tøj. Han bar enten en elefanthue eller en hætte med et tørklæde for munden. Han talte dansk med accent.
Person C beskrives som mand, ca. 20-30 år gammel, ca. 167 cm høj, tæt/muskuløs af bygning, brun i huden (mellemøstlig hudfarve). Også han var iført sort tøj. Han bar enten en elefanthue eller en hætte med et tørklæde for munden. Han talte dansk med accent.
Politiet ledte med flere patruljer, herunder en hundepatrulje, efter røverne, men fandt dem ikke. Hverken kunden eller de ansatte i butikken led fysisk overlast i forbindelse med røveriet.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra personer, der har bemærket de tre røvere i centret eller på deres flugtrute. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
pm