Schweiz på kryds og tværs

Matterhornbjerget i Zermatt

I år er det 150 år siden at Matterhorn på 4.478 meter blev besteget af fire engelske klatrere og tre lokale bjergguider. Det fejrer byen med events hele året. “Hjælp, hjælp rebet knækker” lød det fra nederste mand i gruppen på syv personer der netop har besejret Matterhorn og nået toppen som de første nogensinde. På vejen ned går der panik i Hadow, den mest uerfarne klatrer af mændene og de vilde bevægelser han laver, gør at han mister fodfæstet og det tynde reservereb der binder dem sammen brister og han tager Croz, Hudson og Douglas med sig i døden. Det der skulle have været den store triumf bliver til en tragedie. De overlevende, Taugwalder senior, hans søn Taugwalder junior, begge bjergguider og englænderen Whymper overnattede på bjerget, da de var for chokerede til at fortsætte den dag. Næste dag klarede alle tre resten af turen ned og ankom til Zermatt i god behold. Det er realistiske scener som disse man kan opleve i teaterforestillingen The Matterhorn Story, ved Hotel Riffelhaus, der ligger på Riffelberg, og som foregår på dagen 13 juli 1865, hvor dramaet på bjerget kan opleves med skuespillere og efterkommere af bjergbestigerne der spiller med. Vi tager toget på Gornergrat banen. Sætter os i højre side, der har den bedste udsigt, og kører de 23 minutter turen tager fra Zermatt til Riffelberg. Ved siden af Hotellet Riffelhaus er opstillet flere rækker med siddepladser og scenen er selve bjerget i hele sin majestætiske og karakteristiske Toblerone chokolade silhuet. Fra Riffelberg går turen videre til endestationen Gornergrat, der nås på 10 minutter mere med toget. Så er vi oppe i 3.089 meters højde, og vejrtrækningen bliver tung hvis man anstrenger sig. Så det er bare med at tage det roligt. Sætte sig på den udendørs terrasse, der ligger i forbindelse med Kulmhotellet, der befinder sig her på verdens tag. Nyd et glas friskpresset appelsinjuice og så gå roligt hen til udsigtsplatformen. Her er et af verdens eneste steder hvorfra du kan se og beundre udsynet til 29 bjergtoppe over 4.000 meter. Et af verdens mest spektakulære og smukkeste syn.

Det underjordiske Matterhorn Museum

I 1865 var klatreudstyret ret så primitivt, og på Matterhorn Museum midt i byen, gemt under jorden, kan man se både deres støvler, ispigge, rygsække, hatte, Hudsons bibel og sågar selve rebet der brast! Ud over det er der bygget en hel lille landsby op med huse. Bondehuse og stalde, skomager og kirke med en tilhørende finere præstebolig. Alle udstyret med udstoppede dyr og mennesker, der giver lyd fra sig. Heste vrinsker og farmand der tager sig en lur, snorker. Det er som at træde hundrede år tilbage i tiden. Meget livagtigt. Lidt overraskende er her også billeder af kvindelige bjergbestigere fra den tid. De lader ikke mændene noget efter og optræder med store flotte hatte, som en del af klatreudstyret! En lille filmsal viser en rekonstruktion af bestigelsen af Matterhorn, samt billeder af de omkringliggende smukke bjerge. Her er også udstillet flere tusinde år gamle mønter og andre effekter fra romertiden. Dengang var der ikke gletsjere og handlen mellem de to folk fandt jævnligt sted. Derfor finder man i dag, i takt med at isen smelter, levn fra dengang og senere, og ikke bare mønter. Fornylig fandt man resterne af to japanske bjergbestigere, der forsvandt i august 1970. De dukkede op i 2.800 meters højde, blotlagt af den smeltende gletsjer is. Et uhyggeligt fund, som man desværre jævnligt støder på. For 150 år siden tog det 10 timer at nå toppen. De startede klokken 03.40 om morgenen og nåede toppen klokken 13.40. I dag er rekorden på bare 1 time 46 minutter. Det var en elitebjergbestiger Dani Arnold, der den 22. april i år, gjorde den store bedrift. For almindelige klatrere tager det stadig normalt otte til ti timer. Vil man prøve kræfter med bjerget, skal man have en bjergguide med, og det koster ca. 8.500 kr. per person. Bag ved domkirken der befinder sig ved siden af Museet, ligger en mindekirkegård, hvor mange af de bjergbestigere der gennem tiden har mistet livet, er begravet. Her er både unge og gamle uheldige klatrere, der er døde på grund af et stenskred eller snublet undervejs mod målet. Et forkert skridt, en lavine og man risikerer at styrte i døden, selv i dag. Matterhorn kræver stadig sine ofre.

Zermatt - Den bilfri by

Zermatt by er bilfri. Sådan da. Det er elbiler og hestetransport der sørger for gæster og baggage kommer fra stationen, til de over 110 hoteller her er. Det er pragtfulde tyrolerhuse i mange etager, med blomster væltende ud af blomsterkasserne på verandaerne. Et stort banner hænger i luften tværs over hovedgaden Bahnhoffstrasse, der byder velkommen til fejringen af 150 året for Matterhorns bestigelse. Den livlige by har over 100 restauranter og 50 barer, mindre kan ikke gøre det. Gaderne er stopfyldt med især japanere der elsker Matterhorn bjerget lige så meget som deres eget hellige bjerg Fuji, der dog kun er på 3.776 meter. Byen ligger i et smørhul for det blæser så at sige aldrig, så selv om vi er oppe i 1.600 meters højde, føles det ikke koldt, men friskt. Vispa floden gennemskærer byen og overalt høres den dejlige brusen af vand der plasker afsted. Tæt ved centrum ligger de ældgamle mørke træhuse med skiffertage, helt tilbage fra 1700 tallet. På Oberdorfstrasse er der flest at beundre, og undrer man sig over at hytterne står på sokler med runde sten henover, er det af helt praktiske årsager. Det var for at holde mus og andre kryb væk fra kornet og de andre madvarer der fandtes i huse og lader. En mærkelig lyd rammer vores ører. Er det for at skræmme mus og mand væk? Rundt om hjørnet står der et helt lille alpehornsorkester og trutter i hornet det bedste de har lært. Fem mænd og en kvinde, alle i nationaldragter. Mændene i sorte bukser og hvid skjorte med en rød vest over. Den kvindelige musikant har hvide strømper og kjole med smæk foran og en hvid bluse indenunder. Et festligt syn - musikken taler vi ikke om, den skal man nok være indfødt schweizer for at elske. Men Matterhornbjerget elsker vi.