Årets jazzfestival 2016 i Bygningen i Køge
- en god gaveidé til under juletræet eller som mandelgave
GAVEIDÈ: Jazzelskere og alle andre med hang til god musik og atmosfære, kan lørdag den 20. februar se frem til masser af dynamisk blues og jazz, når Bygningen lukker dørene op for et swingende jazzfestival.
Lørdagens arrangement den 20. februar på Teaterbygningen bliver sat i gang ca. kl. 12.15, dørene åbnes kl. 12.00 med Ricardos Jazzmen.
Som modspil til Ricardos Jazzmen får publikum ca. kl. 13.45 fornøjelsen af, at lytte til Spirit Of New Orleans.
Efter en velspillet New Orleans jazz er ca. kl. 15.15 er Miriam Mandipira med sine Friends på banen, et ensemble med masser dynamisk fremtræden.
Danmarks store jazz- og gospelsangerinde Miriam Mandipira, fra Zimbabwe, går på scenen og der venter publikum et brag af en koncert.
Den alsidige kunstner, der er dybt inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald, Etta James, Bessie Smith og Aretha Franklin har optrådt ved adskillige kirkekoncerter, på spillesteder og festivaler herhjemme og i udlandet.
Derudover giver Miriam Mandipira også prøver på populære sange fra sit elskede Afrika. Et brag af afslutningen til Køges Jazzfestival 2016, som slutter ca. kl.18.00.
Dagens mange jazzoplevelser kan fordøjes i samspil med 3 håndmadder og en øl, som kan købes forud. Billetter kan købes på Teaterbygningen - tlf. 5567 6703 - på Køge Turistbureau eller via www.bygningen.dk.
pm