Syriske flygtninge tog borgmesteren på ordet

Som udtryk for taknemmelighed og for at takke Randers, sagde Khalaf og Nawar i torsdags ja tak til at byde borgmester Claus Omann Jensen indenfor til en bid mad og en snak om det at være flygtning i Randers og livet i Syrien. Bordet var veldækket med syriske delikatesser og borgmesteren gik glad og mæt fra bordet, da han havde snakket med familien om deres og Danmarks situation

Det var en forespørgsel helt tilbage i april fra borgmesteren til lederen af Børn og Familieudførelsesområdet om at få lov til at besøge en flygtningefamilie, der i torsdags mundede ud i et taknemmelighedsvisit. Familien fra Aleppo i Syrien er meget taknemmelige over, at de er blevet så godt modtaget i Randers, at de tog imod borgmesterens ønske om et besøg. Familien bor til daglig i Vorup, men havde til lejligheden lånt annekset hos Familiehuset på Infanterivej. Et sted de har fået stor støtte og hjælp fra til at få en dagligdag til at fungere, efter at de for otte måneder siden kom her til byen.
Familien består af mor Nawar Junead og far Khalaf Rajab og deres seks børn, der er i alderen ét til syv år. De kom for ét år og fire måneder siden til Danmark og blev placeret på Bornholm. De har hele vejen været taknemmelige over den behandling og modtagelse de har fået i Danmark.
"Jeg synes, det er vigtigt at sige tak fordi I har reddet os", siger Nawar Junead på engelsk.
"I har givet os ting og i har givet os fred. Og så behandler I os som alle andre mennesker og det er vigtigt for os. Vi er meget taknemmelige", siger hun og slår ud med armene.
Hun er ved at lægge sidste hånd på måltidet der består af såvel en velanrettet risret i regnbuens farver, som suppe, pizzaer, fyldte vinblade og fyldte auberginer og squasch. Alt sammen delikatesser fra det syriske køkken.

Forlod et luksusliv
I Syrien havde familien et velfungerende familie og arbejdsliv. Khalaf ejede tre marmorfabrikker der bearbejdede marmor og granit til borde og bygningsdekorationer. Hver af fabrikkerne havde 70 mand ansat. Han var en velstående mand og kunne forsørge sin familie godt og vel. Hans hustru Nawar fungerede som engelsk lærer og jordemoder. Begge fag havde hun forinden studeret på Universitetet, så hun bidrog også til familiens husholdning med en indtægt. Familien ejede flere huse og biler, men alt blev slået i stykker da bomberne begyndte at regne ned over Aleppo og Syrien. Til sidst kunne parret ikke forsvarer deres families sikkerhed længere og måtte flygte til Europa og endte i Danmark. Randers blev deres endelige stoppested, og de er nu begyndt det hårde arbejde, det er at lære dansk, så de kan få en fremtid her i landet - i hvert fald indtil der bliver fred i Syrien.
"Jeg elsker mit land og jeg vil gerne tilbage til Syrien, når der bliver fred. Men som det ser ud nu, er der ingen løsninger, der kan få krigen til at stoppe", siger hun.
De to største børn, Nour på syv og Mustafa på seks år, kan allerede snakke flydende dansk og det imponerede borgmester Claus Omann Jensen.

Glad for invitationen
Borgmesteren var glad for at familien føler sig godt taget imod.
"Det gør mig utrolig glad at høre", sagde han til parret.
"Der er jo stor diskussion i øjeblikket om hvor mange vi skal hjælpe , for det er jo ikke nogen hemmelighed at vi ikke kan hjælpe alle. Og det håber jeg også I kan forstå", sagde han til parret.
Det var de enige i.
"Men derudover synes jeg også, det er vigtigt, at vi så prøver alt det vi kan for at integrere og imødekomme de flygtninge, der nu engang er her for at få hjælp. Det er vigtigt, at vi går all in på at hjælpe dem der får opholdstilladelse, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet og få et meningsfuldt liv", sagde borgmesteren.
Han var meget interesseret som virksomhedsejer at snakke om Khalafs firmaer i Syrien og om det var muligt for ham at starte noget op i Randers.
"Vi vil jo rigtig gerne have flere virksomheder til byen, og hvis Khalaf kan starte sin virksomhed op igen bare her fra Randers, vil det da være alle tiders", sagde Claus Omann Jensen.
Khalaf er dog lidt betænkelig - han har rigeligt at gøre med at lære det danske sprog og det danske samfund at kende og indtil sproget er i orden, må han vente med at starte noget op. Han håber dog at kan komme i praktik hos et firma, der arbejder med marmor og granit, da han har stor erfaring indenfor faget fra sine tre virksomheder i Syrien.