Voldsomt tyveri af mobiltelefon
JERSIE: Kl. 16.55 fik politiet en anmeldelse fra en 34-årig kvinde fra Køge om et tyveri af hendes mobiltelefon på en p-plads ved Jersie S-station.
Hun var kl. ca. 16.30 kommet med S-toget til Jersie S-station og talte i telefon på vej hen til bilen på p-pladsen.
Ved bilen stod pludselig en fremmed mand, som viste et kort, der lignede et asylansøgerkort frem og spurgte om vej til København. Hun pegede under telefonsamtalen mod togstationen, hvorefter manden forsøgte at stjæle mobiltelefonen op af lommen efter at have frakoblet høresættet.
Offeret forhindrede dette, hvorefter manden skubbede til hende og stjal mobiltelefonen ud af hånden på hende.
Han forsvandt via tunnelen ved togstationen i vestlig retning og blev beskrevet som 20 – 25 år ca. 175 cm høj, almindelig til spinkel bygning, hætte over hovedet – enten fra en mørk jakke eller en hættetrøje. Iført mørk jakke, måske med noget orange på. Han talte meget gebrokkent og dårligt engelsk og viste et "asylansøgerkort".
Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra personer, der har bemærket A i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
pm