Fortsæt til indhold

Tyv slog til fra vindueskarmen

En villa på Nygårdsvej har fået en lampe stjålet

Arkiv
Louise Ritter

Om han blev forstyrret, fik nok eller bare var for doven til at klatre ind vides ikke, men sikkert er det, at en indbrudstyv nøjedes med at blive i vindueskarmen, da han i løbet af tirsdagen slog til mod en villa på Nygårdsvej.
Her opbrød tyven et stuevindue, men trængte aldrig for alvor ind i villaen. I stedet snuppede han blot en PH-lampe, der stod i vindueskarmen, inden han stak af igen.