Sebastian spiste sig halvt ihjel for at bryde med fordommene
Mellem 21. november og 1. december har Sebastian Behrendtz fra Hvidovre spist sig igennem 17 retter mad otte gange. Den unge kontanthjælpsmodtager er nemlig en af de medvirkende i teaterstykket Det Store Ædegilde, der er blevet opført i Dansehallerne.
Sebastian er 29 år og har været på kontanthjælp i ni år. Det skyldes, at han lider af den psykiske sygdom, skizotypi. Sygdommens symptomer er blandt andet, at man ofte isolerer sig socialt, fejltolker andre og er mistroisk. Det er med andre ord en sygdom, som gør det svært at få venskaber og ikke mindst at passe et arbejde. Hans historie om et liv på overførselsindkomst er én af flere, som man har kunnet få et indblik i gennem teaterstykket Det Store Ædegilde, som siden november er blevet opført otte gange. Stykket er frit baseret på Marco Ferreris film af samme navn fra 1973 om fire mænd, der beslutter sig for at æde sig ihjel. Tanken bag teaterstykket er at skabe en fortælling fra dem, der ofte er portræteret i medierne, men som sjældent får taletid. Det var netop muligheden for at nedbryde nogle af de fordomme, der er om at være på kontanthjælp, som gav Sebastian lyst til at medvirke. - Folk på kontanthjælp er ikke bare én type. Vi har mange forskellige historier, og vi er ikke nogle dovne sataner. Det er et meget forkert billede, der er blevet skabt, siger han. Han anerkender, at der er nogle enkelte, der ikke gør noget for at komme ud af situationen, men han mener, det skyldes, at de har givet op i kampen mod systemet. - Psykisk sygdom er ikke en respekteret sygdom, og det betyder, at du får samme behandling som alle andre på overførselsindkomst og bliver sendt ud i arbejde, selvom du ikke er rustet til det. Det kan knække dig. Samtidig føler man ikke, at man har noget indhold i tilværelsen, når man er på kontanthjælp, så jeg kan godt forstå, at der er psykisk syge i den situation, der udvikler misbrug, siger Sebastian.
Drømmen om en uafhængig fremtid
Selv har han efterhånden fået det så meget bedre, at han kan læse HF på VUC. Og det er et brændende ønske om at slippe ud af systemet og være uafhængig, der driver ham. - Jeg er absolut ikke glad for at være på kontanthjælp. Det økonomiske er ok, det er til at overleve. Men det er frygteligt at skulle sige, at man er på kontanthjælp, når man møder nye mennesker. Jeg ville langt hellere have et fuldtidsjob, selv hvis det var til en løn svarende til kontanthjælp. Han drømmer om at færdiggøre sin HF og læse videre på universitetet, for eksempel fysik, nanoteknologi eller statskundskab. Men det vigtigste for ham er at slippe ud af kontanthjælpshelvedet. - Jeg glæder mig til, at jeg - forhåbentligt - engang aldrig mere skal røre ved kontanthjælp. Jeg ønsker ikke for nogen, at de prøver at komme på kontanthjælp, for det er frygteligt at være bundet på hænder og fødder, siger han. De medvirkende i stykket har ikke fået penge for deres tid på scenen, lønnen har bestået af de 17 retter mad, som de har skullet sætte til livs til hver forestilling. - Jeg plejer at leve af rugbrød, så det har været ren luksus at få serveret al den lækre mad. Men det var jo samme slags mad hver gang, så det blev lidt kvalmt i længden. Men man spiste godt, jeg har da også taget to kilo på, siger Sebastian og griner. Udover de ekstra kilo har Sebastian også kunnet tage noget andet med sig fra oplevelsen. - Jeg har været spændt på, om jeg kunne håndtere den stress, som min sygdom stadig kan fremkalde, men jeg har generelt fået meget ros, og det har da helt sikkert givet mig mere selvtillid.