Nu søger politiet vidner
Natten til mandag den 7. december gik en 35-årig mand ind på Jernbanecafeen, hvor han satte sig i selskab med tre mænd. I den forbindelse bestilte den 35-årige drikkevarer til i tre mænd, men da der skulle betales, opstod der en tvist.
"Det afstedkom, at den 35-årige mand blev tildelt knytnæveslag af alle tre mænd. Han kom ned at ligge, og her blev han sparket i maven og hovedet, hvorefter der blev væltet en barstol nedover ham," fortæller vagthavende Carsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti.
Den 35-årige mand kom ikke alvorligt til skade og slap med mindre knubs i ansigtet.Skulle der være vidner, der har overværet episoden, som fandt sted mellem klokken 01.45, hører politiet gerne om det.
"Vi har ikke identiteten på gerningsmændene, så vi hører meget gerne fra vidner, der måske kan have set dem undløbe fra stedet," slutter Carsten Andersen.