Fortsæt til indhold

78-årig mand anholdt på Nordlundsvej

Arkiv
key

Aktionen startede i følge Hvidovre Avis’ oplysninger, fordi politiet modtog en anmeldelse om, at der blev begået hærværk på adressen. Da politiet ankom til adressen blev de imidlertid truet med et skydevåben. - Af hensyn til den psykisk syges og politifolkenes sikkerhed forsøger man som udgangspunkt i den slags situationer, at undgå indtrængning, men da der i en lang periode havde været stille i huset, valgte politiet efter knap 12 timer at trænge ind. I den forbindelse blev manden anholdt og ingen kom til skade, skriver København Vestegns Politi i en pressemeddelelse. I følge avisens oplysninger var det den 78-årige beboer i huset, der truede politiet med et skydevåben.