Fortsæt til indhold

Julemanden får længere frist

Arkiv
Arkiv

Idemanden bag planerne om at bygge turistattraktionen Julemandens Kongsgård i Randers, Jan Lund, har på sidste byrådsmøde fået forlænget sin frist til at igangsætte projektet

I december 2013 gav Randers Byråd tilsagn om at stille en byggegrund i Paderup til rådighed gratis til etablering af projekt Julemandens Kongsgård. Grunden blev stillet til rådighed bl.a. på den betingelse, at projektet var realiseret inden juleaften 2016.

Tidsubegrænset tilsagn

Idemanden bag projektet har imidlertid søgt om forlængelse af denne frist, da det endnu ikke er lykkedes at finde den fornødne finansiering til at realisere projektet. Randers Byråd besluttede derfor, at give et tidsubegrænset tilsagn om forlængelse af fristen. Dog således, at Randers Kommune efter juleaften 2016 kan tilbagekalde tilsagnet med et varsel på seks måneder.
Der gælder fortsat de øvrige oprindelige betingelser om at projektet skal være lovligt, at kommune skal have tre millioner kroner, hvis grunden på et tidspunkt bliver solgt samt at godkendte pantehæftelser bliver respekteret.
Sagen blev vedtaget med 27 stemmer for og fire imod. Beboerlisten og Velfærdslisten stemte imod.