Forretnings-jubilæum i Folkekirkens Nødhjælp
- På dagen vil der være gratis kaffe og kage til kunderne, ligesom alt i butikken sælges til halv pris, fortæller Eva Clasen-Nyqvist, der er leder i butikken på Hvidovrevej 284. Butikken kan støtte det gode arbejde i Folkekirkens Nødhjælp med omkring 300.000 kroner om året, når husleje m.v. er trukket fra. - Men det skyldes også at vi har mange dejlige frivillige medhjælpere, der gør et stort arbejde for sagen, og i hvert fald bruger en ½ dag om ugen hele året rundt. Nogle har endda været med helt fra starten for 15 år siden. Eva Clasen-Nyqvist understreger også, at borgerne er flinke til bakke op og komme med deres brugte ting og tøj. Det vælter ind med poser hver dag, dette gør at man i butikken altid har nye varer til kunderne. Det er fine ting der bliver leveret, man kan finde rigtige gode ting i butikken.