“Jeg ville gerne lære at flyve”

Stemmen er ikke gået i overgang endnu, og fysikken er da også helt alderssvarende. Men lytter man bare til de ord, der kommer ud af munden på den 12-årige, fynske tumbler Mads Lykke, så kan man godt blive i tvivl om, om man snakker med en almindelig folkeskoleelev eller en professionel og voksen atlet, der har været på mediekursus.
For den unge mand er mere velartikuleret, velovervejet og målrettet i sine svar end mange af de kendte sportsfolk, undertegnede journalist har haft lejlighed til at interviewe.
Læs for eksempel bare dette citat - der ikke engang har været gennem en journalistisk renskrivning - som Mads Lykke kommer med, da han bliver spurgt til, at han er gymnastiktræner for et hold små piger på fem-seks år:
”Jeg ville gerne være træner, fordi jeg ville vise andre, hvor fedt det er at lave gymnastik. Jeg får ikke så meget for det. 600 kr. hvert halve år, men jeg lærer nogle små børn glæden ved gymnastik, og det er det bedste,” fortæller han.
Beslutsomheden lyser ud af ham, og det er tydeligt at se, at her har vi en ung knægt, der vil frem i livet og have noget ud af sit talent, men som også gør sig store tanker på sin sports vegne.

Som at flyve

Lokalavisen Odense møder Mads i Sparekassen Fyns Arena på dagen for startskuddet til de voksnes VM i trampolin, tumbling og DMT. Det er et af de største sportsarrangementer, der nogensinde har været i byen, og sammen med et par venner sidder han og ser verdensstjernerne boltre sig nede på de mange måtter og trampoliner.
Mens vi knipser nogle billeder af den unge gymnast, prøver han efter bedste evne at forklare den uvidende journalist, hvilke små detaljer man skal være opmærksom på, når man ser de bomstærke senior-tumblere styrte hen over den lange måtte, mens de laver det ene vanvittige trick efter det andet.
Det er noget med saltoer og skruer og rotationer, som man får point for, men ”det vigtigste er, at du gør det med stil,” må man forstå.
Da snakken falder på, hvad, han synes, er det bedste ved at dyrke tumbling, er svaret lidt mere forståelig.
”Det er, at du er alene om sporten. Det er din egen præstation, det handler om, og du kan bare give den fuld gas. Og så har jeg, siden jeg var helt lille, gerne villet lære at flyve, så jeg startede til tumbling, fordi det er lidt ligesom at flyve, da du hele tiden er i luften. Det er det fedeste,” forklarer han og uddyber, hvorfor det er så vigtigt for ham at dyrke en individuel sportsgren:
”Før gik jeg til holdgymnastik, og der skulle alle gøre det perfekt. Her, hvor man er alene, er det kun mig, der bliver ked af det, hvis jeg kikser et spring. Der er det ikke de andre, det går ud over. Og hvis jeg en dag vinder VM, så kan jeg sige, at det er mig, der har vundet det og ikke mit hold. Det er mig alene, der har kæmpet for det og klaret det.”
I dag, torsdag, bliver ungdomsverdensmesterskaberne sat i gang, men først søndag skal Mads Lykke i ilden, når hans aldersklasse, den laveste, er på programmet. Det er første gang, han har alderen til at deltage, og en medalje er slet ikke målet, forsikrer han. Nej, han vil gerne vinde over de tre landsholdskammerater, der også er kvalificeret, og ende et sted i midterfeltet.
”Jeg ved godt, jeg ikke kan hamle op med russerne og briterne. De træner nærmest døgnet rundt. Jeg gør, som vi plejer at sige på landsholdet: Går ind og laver noget nice gymnastik og viser, at vi godt kan finde ud af at springe her i Danmark,” siger han.

Odense er stærkt repræsenteret

Når han ikke lige træner småpiger, bruger Mads meget af sin tid med træning i Odense Gymnastik Forening (OGF). En forening, der i den grad har sat sit præg på det store gymnastik-arrangement.
Hele fem OGF-tumblere var med til senior-VM i sidste uge, mens Mads sammen med otte andre klubkammerater er en del af WAGC – World Age Group Competition eller ungdomsverdensmesterskaberne.
Og Mads er glad for, at han får sin VM-debut i sin hjemby, hvor mange kendte ansigter er med på banen og på tilskuerrækkerne.
”Det er helt vildt fedt, at det er i Odense, for så er man på en måde på hjemmebane. Og hvis jeg bliver nervøs, så ved jeg, at mine forældre sidder oppe på pladserne og hepper og støtter.”
Selv hepper han på lokalhelten og en af landets bedste tumblere Anders Wesch, der træner i samme klub, og som endte med at slutte på en imponerende femteplads i weekendens finaler.
”Jeg ved ikke, om man kan kalde ham et idol, men jeg vil gerne være lige så god som ham. Han startede med tumbling i samme alder som mig, så jeg tænker, at hvis han kan gøre det, så kan jeg også,” siger han med et smil på læben.

Boldmongol

Det er ikke mere end et par år siden, han startede med at dyrke den sport, som nok de færreste danskere kender til.
Men foruden det med flyvningen, så har det sine naturlige årsager, at valget faldt på tumbling og ikke eksempelvis fodbold, som flertallet af drenge på hans alder dyrker.
”Fordi mine forældre har også lavet meget gymnastik, og dem har jeg gået til det med, siden jeg var lille. Og så kan man godt kalde mig lidt af en boldmongol. Jeg er ikke så god til fodbold og tennis og den slags,” griner han og erkender, at han nok ikke bliver en rig og berømt tumbling-stjerne, selv om fremtidsudsigterne for sporten er lyse.
”Kun hvis man kommer op på et højt OL-plan. Men hvis du ikke gør det, så kan du gøre dyrke det på et højt niveau i fritiden. Men jeg vil stadigvæk gerne blive den bedste, selv om jeg ved, det kræver meget træning,” siger den ambitiøse unge mand, hvis ypperste mål er engang at være med til at repræsentere de rød/hvide-farver som en del af den danske OL-delegation.
”Det er helt klart drømmen at komme med til OL. Hvis det altså bliver en disciplin om et par år. Det snakker de om, at det kan blive.”