Nu åbner Ring 3 efter oversvømmelser
Danni Paulsen
Klokken 13.30 genåbnes Ring 3 igen, efter weekendens enorme mængder regnvand.
Strækningen mellem Niels Bohrs Allé og Nyborgvej har ellers været spærret flere dage, fordi der havde ophobet sig så meget regnvand, at det var umuligt at få pumpet væk hurtigt.
Meldingen lød ellers, at det kunne være, strækningen først ville være farbar 31. december - nytårsaftensdag.
Men nu har kommunen fået vandet væk og tjekket strækningen, der ikke har taget skade, hvorfor der kunne åbnes for trafikken før forventet.