Tyve brød gennem taget til tankstation
Af Lars Saugbjerg
Ukendte gerningsmænd brød natten til fredag gennem taget på tankstationen Q8 på Vejlevej i Fredericia. Flere alarmer blev aktiveret, men da politipatruljen ankom var tyvene væk. Det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet.
Tyvene kom ned i et depotrum ved hjælp af en medbragt stige.
“Sådan en stige fyldet jo lidt i landskabet, så vi hører gerne fra vidner, hvis nogen har set gerningsmændene i området klokken 01.20,” lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.