Fortsæt til indhold

Landsholdsudsigt til fire Esbjerg-spillere

Arkiv
Arkiv

Esbjerg Energy har stadig backerne Anders Krogsgaard og Jeppe Vinther samt angriberne Søren Nielsen og Jeppe Holmberg med i U20-landstræner Olaf Ellers trup frem mod VM i Finland, der starter umiddelbart efter jul. Truppen er lige skåret ned og på lørdag skæres endnu en af truppens 11 backs væk. Derefter er truppen klar til træningslejren i Huddinge ved Stockholm i dagene 16.-19. december.

"At klare cuttet, det er altid godt. Og der er selvfølgeligt altid pres på, fordi vi kun skal være syv backs til U20-VM og nu er vi elleve backs tilbage. Så der er kamp om pladserne," fortæller Energy-backen Anders Krogsgaard.
"Der er helt klart en stor mulighed for de spillere. Vi oplevede sidste år, at flere af vore unge talenter fik chancen i Canada, hvor U20-landsholdet leverede en flot præstation. Så vi håber det bedste for dem, i deres arbejde med at spille sig på holdet og i bestræbelserne for at udnytte den chance for at udvikle sig," understreger cheftræner Mark Pederson.

Også de tidligere Esbjerg-spillere Morten Jensen, som nu spiller i Rögle og Niklas Andersen, som spiller i Spokane Chiefs, er en del af den reducerede bruttotrup.
U20-VM starter 27. december og Danmark er i pulje med Schweiz, Canada, Sverige og USA.