Fortsæt til indhold

Stjal stole fra sin arbejdsplads

En mistanke viste sig at holde stik. Stoletyven var en ansat i Toftlund-virksomheden

Arkiv
pra

Tirsdag formiddag på Brundtlandparken i Toftlund blev en 26-årig mand sigtet for tyveri. Manden havde over længere tid stjålet stole fra sin arbejdsplads.
Tirsdag morgen blev der fundet nogle stole gemt udenfor bag nogle containere. Arbejdspladsen havde en mand mistænkt for at stjæle stolene. Politiet valgte derfor både at ransage mandens bil og hjem. I hjemmet fandt politiet 16 skalstole og to lænestole. Manden blev sigtet for tyveri, og arbejdspladsen underrettet om, at deres møbler kunne afhentes på stationen.