Ung mand skubbede til kvinde og gjorde modstand mod dørmænd
Jeppe Rafn
Politiet måtte natten til lørdag rykke ud til Diskotek One i Bjergegade i Fredericia.
En mand på 20 år fra Fredericia havde gentagne gange skubbet til en kvinde samt gjort modstand mod dørmændene, da de stoppede ham.
Den unge mand var beruset og blev anholdt, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Han er blevet sigtet for at overtræde Restaurationsloven.
Politiet har desuden uddelt bøder til to mænd, der har ladet vandet på gaden i Fredericia.
I Sjællandsgade klokken 02.20 stod en 31-årig mand fra Vanløse og tissede. Lidt senere, klokken 02.36, stod en 24-årig mand fra Odense og tissede i en port i Bjergegade.