Skoledagene kan blive kortere
Nye regler giver mulighed for at nedjustere elevernes timetal
De nye regler giver den enkelte skoleleder mulighed for i samarbejde med skolebestyrelsen at skrue ned for timetallet, hvis det skønnes nødvendigt. Det er - som tidligere omtalt i Hvidovre Avis - forligspartierne bag folkeskolereformen, som har givet de danske kommuner muligheden for at nedbringe timetallet, da der i flere kommuner rundt om i landet har været kritik af, at skoledagene er blevet for lange med den nye folkeskolereform. Hvidovre Kommune hører dog ikke til blandt de kommuner med de længste skoledage, men mangel på ledige timer i faglokaler har dog betydet, at nogle klasser i udskolingen - og enkelte på mellemtrinnet - har skoledage til klokken 15.30, hvilket er inden for rammerne af den tid, hvor undervisningen skal afholdes, men dog længere end det, der var hensigten med folkeskolereformen.