Fortsæt til indhold

35-årig mand i skænderi med dørmænd og politi

Arkiv
Jeppe Rafn

Politiet har sigtet en 35-årig mand fra Vejle for at overtræde Ordensbekendtgørelsen.
Det skete natten til lørdag klokken 03.42 på Dæmningen i Vejle, efter han havde råbt og skreget og skubbet rundt med folk samt været oppe at skændes med både dørmænd og politi.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ud på morgenen, klokken 06.30, i Søndergade var der bøvl med en 21-årig mand fra Vejle. Han trodsede flere advarsler og formaninger om at forlade stedet og blev derfor kortvarigt anholdt af politiet, der var i Søndergade i en anden anledning.
Han er ligeledes sigtet for at overtræde Ordensbekendtgørelsen.