Fortsæt til indhold

Politiet giver gode råd om indbrudssikring

Tirsdag fra kl. 10-12 foran Hvidovre C giver den mobile politistation gode råd om hvordan man sikrer sig mod indbrud i julen

Arkiv
Arkiv

Københavns Vestegns Politis har heldigvis en række gode råd, der kan hjælpe en med at undgå juleindbrud og i dag tirsdag, besøger den mobile politistation Hvidovre C fra kl. 10-12 og giver gode råd om indbrudssikring. - Sørg for lys udenfor omkring boligen og indenfor – helst i alle rum. Og sørg i det hele taget for, at dit hjem ser beboet ud. Det skræmmer tyven væk, siger Bent Nikolajsen fra den kriminalpræventive enhed i Københavns Vestegns Politi Simple tænd/sluk-ure, som tænder lys i mørket, kan få tyven til at gå uden om din bolig.

Operation Julelys: Dit lokale politi giver gode råd - sammen med Politikadetterne

Det er lokalbetjentene, der tager ud i den mobile politistation for at give gode råd om at undgå juleindbrud. Offerrådgivningen er også til stede ved mobilpolitistationen, hvor de vil fortælle om deres arbejde og hvilken hjælp de kan yde indbrudsofre. Også en af de unge politikadetter der har fulgt Københavns Vestegns Politis særlig Politikadet-uge, vil være at møde ved den mobile politistation - dog kun ved de arrangementer der ligger efter skoletid.

Nabohjælp - så er der altid nogen hjemme

Op til hvert 4. indbrud kan undgås, hvis aktive naboer holder øje med hinandens boliger. - Et godt og vågent naboskab gør det svært for tyven. Det er en rigtig god idé at lave aftaler med hinanden eller sammen tilmelde sig Nabohjælp, siger Bent Nikolajsen fra Københavns Vestegns Politi. Pr. 25. november 2015 var der 9417 husstande på Vestegnen, der er tilmeldt Nabohjælp. Du kan læse mere om Nabohjælp og tilmelde dig på nabohjælp.dk.