Fortsæt til indhold

- Rigtig mange skaktalenter på skolen...

25 elever mellem 11 og 14 år fra Dansborgskolen spillede skak

Arkiv
Arkiv

Én af de skoler, der med det samme tog mod tilbuddet, var Dansborgskolen ved lærer Anders Wolfsberg. De lånte et passende antal brætter- brikker og ure og vi gav en kort introduktion om de skakregler, som er lidt mere komplicerede for de 25 fremmødte elever. Aktiviteten har været en så stor succes, at Dansborgskolens viceskoleleder Christian Østergaard vil fortsætte med aktiviteten og Christian Østergaard har derfor givet accept på, at så snart der er budgetmidler til rådighed, så vil Dansborgskolen indkøbe 10 sæt brætter og brikker. Sættene, hvor brættet er af ahorn/mahogny og brikkerne er turneringsbrikker, købes til en absolut bundpris, som Hvidovre Skakklub har formidlet. Vi aftalte, at der op mod jul skulle være en afslutning, hvor vi fra Hvidovre Skakklub skulle spille simultan mod alle 25 elever, der havde deltaget i undervisningen. Selve afslutningen var en stor succes alle eleverne var meget engagerede og flere af eleverne dannede hold og spillede mod Michael Jen Knudsen og jeg selv. Som forventet vandt vi 23 partier og spillede 2 remis, men der var mange af eleverne der allerede viste, at de har talent for at spille skak. Hvidovre Skakklub har derfor tilbudt alle 25 elever tre måneders gratis medlemskab af Hvidovre Skaklub, så alle kan få en mulighed for at prøve spille skak i en skakklub. Er der nok der melder sig, så arrangerer vi også en turnering med præmier for eleverne. Nu var der tale om en juleafslutning, så naturligvis var der en gave fra Hvidovre Skakklubs hovedsponsor Jyske Bank. Vi trak lod om denne julegave – en rigtig fin sportstaske med Jyske Bank logo, men Jyske Bank har givet tilsagn om, at de vil forsøge at finde julegaver til alle 25 elever. Hvidovre Skakklub vil gerne sig tak til lærer Anders Wolfsberg og viceskoleleder Christian Østergaard for den helt igennem positive holdning vi har mødt til gennemførelsen af dette arrangement. Hvidovre Skakklub vil i januar 2016 i en mail til de andre skoler i Hvidovre Kommune tage udgangspunkt i vores positive samarbejde med Dansborgskolen, for at få lignende aktiviteter sat i gang på de andres skoler i Hvidovre, slutter Jørn Brandt, Hvidovre Skakklub.