Husk børnene

Husets alarmanlæg røbede det sådan set allerede, da Jonas Bach kom hjem med sine tre døtre på en ellers helt almindelig hverdagseftermiddag .
“Selvom alarmen stod og blinkede på ”indbrud”, så håbede jeg alligevel, at det var en fejlmelding.”
At den var god nok, kunne Jonas Bach konstatere, da han fra bryggerset nåede køkkenet, hvor kun PH-lampernes ledninger sad tilbage i loftet.
“Min næste tanke var, om de mon stadig var i huse, og om de havde endevendt det. Det var et meget ubehageligt øjeblik, da det gik op for mig, at der faktisk havde været indbrud.”
Jonas Bach kunne dog hurtig konstatere, at indbrudstyvene havde taget benene på nakken - og at de stort set kun var gået efter de traditionelle effekter.
“De gik efter det nemt omsættelige. Det hele har ikke taget mere end højst fem minutter,” fortæller Jonas Bach, der kan takke sin højlydte alarm for, at gerningsmændene havde travlt med at slippe væk.
Selvom familien slap med skrækken og materielle tab, som uden problemer blev erstattet af forsikringen, så har indbruddet påvirket deres hverdag en del efterfølgende.
“Tanken om, at der havde været fremmede i vores hus, var ekstremt ubehagelig. Men vi var trods alt lettede over, at de ikke havde rodet i skabe og skuffer,” siger Jonas Bach, der sammen med sin hustru især var bekymret for børnenes reaktioner.
“Vi har brugt rigtig meget tid på at tale med børnene om det, der var sket. Det er vigtigt at signalere, at der ikke er noget at være bange for, og at mor og far har styr på situationen, ligesom vi har fået opgraderet alarmanlægget,” uddyber familiefaderen, der i dag har droppet designmøbler i læder.
“Vi har fulgt politiets råd og har blandt andet valgt stole med stofbetræk, for dem kan tyvene ikke omsætte på samme måde, som lædermøbler.”
Jonas Bach bor i lokalområdet. Hans navn er blevet ændret af redaktionen.

“Tanken om, at der havde været fremmede i vores hus, var ekstremt ubehagelig.”