Fortsæt til indhold

Flyvende telt ødelagde hegn

Et telt fløj ind i hegnet og udgiften til reparation løb op i over 40.000 kr. - nu laves der nye regler for udlån af kommunale lokaler og udendørsarealer

Arkiv
oas@hvidovreavis.dk

Under arrangementet fløj et af teltene ved et uheld ind i det omkringstående hegn med det resultat, at flere stolper blev bøjet. Reparationsudgiften blev efterfølgende anslået til 41.500 kr. Kommunen har siden uheldet været i dialog med Boldklubben Friheden, der har talt med teltholderen, som ikke hade en dækkende forsikring. Boldklubben Friheden mener på grund af beløbets størrelse heller ikke, at de som forening kan dække erstatningskravet. Boldklubben har argumenteret med henvisning til en lignende episode ved Rebæk Søpark i 2007, hvor der også blev forvoldt skade på kommunale arealer. Dengang fik den involverede forening, Avedøre IF, efterfølgende eftergivet erstatningskravet.

Nye regler

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 1. december at anbefale over for økonomiudvalget og kommunalbestyrelsenden at følge forvaltningens indstilling - altså at erstatningskravet mod Boldklubben Friheden på 41.500 kr. ikke eftergives. Økonomiudvalget så en uge senere imidlertid anderledes på sagen og kommunalbestyrelsen skal nu tage stilling til at godkende, at erstatningskravet mod Boldklubben Friheden på eftergives. Beløbet skal finansieres af kassen. For at afbøde lignende situationer i fremtiden anbefaler forvaltningen, at lånere fremover pålægges at betale depositum ved lån eller leje af udendørsarealer når der skal kommercielle og indtægtsgivende arrangementer såsom kræmmermarkeder, cirkus, tivoli og lignende. Der var i begge udvalg stemning for at lade forvaltningen udarbejde et regelsæt for fremadrettet udlån af kommunale lokaler og områder.