Risbjergskolen indviede ny multibane
key
En længe ventet multibane blev tirsdag indviet på Risbjergskolen - og det var lidt af et tilløbsstykke for skolens elever og ansatte, der med borgmesterligt snoreklip åbnede op for, at skolens elever kan dyrke bevægelse uden for hele året rundt.
Banen er resultatet af et samarbejde med HIF, der skal bruge banen til deres Panda/U3-U9-spillere.
Multibanen er realiseret med støtte fra Hvidovre Kommune, DBU og Lokale- og Anlægsfonden. Multianlægget består af en afskærmet kunstgræsbane, en afskærmet multibane med gummiunderlag og yderligere et område med kunstgræs og gummiunderlag. Samlet set et helårs-anlæg på næsten 1.500m2.