Kvinde stjal benzin i Gråsten
Arkiv
Fredag eftermiddag blev der stjålet benzin fra Shell på Kongevej i Gråsten. En bordeaux Ford Mondeo stationcar årgang 1997-2000, fik tanket ca. 58 liter benzin.
Bilen havde monteret nummerplader, der tilhørte en Citröen Saxo.
Kvinden, der kørte bilen, valgte at køre fra stedet uden at betale.
Kvinden beskrives som 30-40 år, 160-170 cm høj, almindelig af kropsbygning, dansk af udseende, lyst langt hår med hestehale. Hun var iført rød jakke med hætte.
Ved siden af kvinden sad der en person som bar kasket.
Kender eller genkender du kvinden og bilen, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.