Fortsæt til indhold

Grundejer-nej til Kommuneplanen

Rundspørge fra SGH viser flertal for bevarelse af de grønne områder og omkring nyt etagebyggeri

Arkiv
Arkiv

- Men tendensen er tydelig, fastslår SGH-formanden Flemming J. Mikkelsen. - Grundejerne i Hvidovre ønsker bestemt ingen byfortætning i stationsnære områder, som der er ellers er lagt op til i kommunalbestyrelsens nye Kommuneplan 2014.

Det grønne må bevares!

- Det er lidt overraskende, at resultatet er så entydigt og at så mange ikke ønsker tættere bebyggelse ved stationerne. Begrundelserne er klart, at der ikke er mange grønne områder tilbage i kommunen, og dem, der er, ønsker man at bevare, samt at man generelt synes, at der er tilstrækkeligt med tæt etagebyggeri i kommunen. Fra kommunens side var der ellers lagt op til, at man er interesseret i at tænke nyt, og ikke bare bygge nye højhuse, men derimod meget blandede bebyggelser. Men den argumentation tror grundejerne altså ikke meget på, og det synspunkt støtter SGH’s bestyrelse naturligvis. Skal der bygges nyt, er grundejernes holdning klart, at der skal etableres lav bebyggelse, slutter Flemming J. Mikkelsen. Hvidovre Avis vil i næste uge bringe en nærmere orientering om høringssvaret der er sendt frem til kommunalbestyrelse. m-