Fortsæt til indhold

Juledage med buffet på ”Albatrossen”

Arkiv
Arkiv

Sådan siger restauratør TORBEN LINDEGAARD, der sammen med fru. HELLE, overtog restaurant “Albatrossen” i februar i år. Stedet ved Avedøre Holme har i årenes løb haft flere forpagtere, men meget tyder på at Helle og Torben har fundet det rigtige koncept. I hvert fald har både forårs- og sommersæsonen været forrygende, og juleperioden med den store traditionelle julebuffet har også været en træffer. - Vi har fået mange lovord fra vore gæster, der kan lide vores frokostkoncept og aftenmenuer, og så har det også været et plus med moderniseringen af vores terrasse med den flotte panoramaudsigt over havneområdet og havet, bemærker Torben Lindegaard. Nu slutter Helle som køkkenchef og Torben som “springende opvarter” af med den meget roste julebuffet både 1. juledag på lørdag den 27. og søndag den 28. december, begge dage fra kl. 12.00 til 16.00. Det er nødvendigt med bordreservation på tlf. 41 10 37 40, hvortil festbestillinger også kan gives. - Bagefter skal vi samle kræfter til en ny sæson, så vi tager på en tiltrængt ferie fra den 9. januar og vender først tilbage den 1. marts, slutter Torben Lindegaard.