Til søs med Beha
- men der er udsolgt til det spændende foredrag i Medborgersalen
Deltagerne denne aften vil bl.a. komme med Mikkel på en rejse ud i den store forunderlige verden, og høre om alle de udfordringer der følger med, når man slipper fortøjninger til den velkendte hverdag og tager på eventyr. Mikkel fortæller om at rejse som barn, senere med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner. Men også om det hårde slid, det indimellem kan være, for at få sine drømme til at gå i opfyldelse. Mikkel viser billeder fra sin færden på verdenshavene og klip fra TV-serien “Kurs Mod Fjerne Kyster”, og fortæller om alt det, man ikke ser på TV. Mikkel er en engageret og levende fortæller, der med stor glæde deler ud af de mange oplevelser køjesækken er fyldt med, efter at have rejst verdenen tynd med sin familie.