Fortsæt til indhold

Farvel til kendt Hvidovre-ejendom

Arkiv
mads-

Villaen, der er tegnet af den kendte Hvidovre-arkitekt og sognerådsmedlem A. Vennike, blev opført i 1936, foran laden fra 1931, hvor Risbjerggårds restauratør Niels Larsen havde etableret Hvidovre Fouragehandel tilbage i 1931. Det nye hus blev beboet af sønnen Poul Larsen og hustru Ida, og ægteparret overtog kort efter fouragehandelen. Efter Hvidovre Kommunes overtagelse af Risbjerggård og naboejendommen med fouragehandelen og villaen i 50’erne, skæmmedes ejendomme af manglende vedligehold. Flere kommunale funktioner og institutioner havde i årene derefter domicil på stedet, ligesom der blev opført en lille apendiksbygning ind mod Risbjerggårds mure, hvilket ikke gavnede helhedsindtrykket.