Danish Crown får grønt lys til samarbejde
Bent Larsen
EU-konkurrencemyndighederne har sagt god for et samarbejde mellem slagterikoncernen Danish Crown med hovedsæde i Randers og tyske Westfleisch.
Under navnet Westcrown vil de to virksomheder forene kræfterne inden for udbening og salg af so-kød.
Selve produktionen skal foregå i Tyskland. Først i det eksisterende slagteri i byen Schöppingen, men næste år flytter aktiviteterne til byen Dissen, der ligger syd for Bremen.