Fortsæt til indhold

SønderjyskE køber svensk

De lyseblå henter offensivspiller i en anden lyseblå klub, nemlig Malmö FF

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Alka Superligaklubben SønderjyskE henter sin anden forstærkning på få dage.
Denne gang har klubbet haft blikket rettet ”hinsidan” mod Sverige, Malmø FF og offensivspilleren Simon Kroon. På trods af hans unge alder har 22årige Simon Kroon allerede prøvet lidt af hvert. Det er bl.a. er blevet til et svensk mesterskab (med Malmø FF, red.) samt kampe og mål i Europa League og Champions League, hvor det senest blev til en optræden for Malmø FF på Bernabéu i Madrid.
U21 landsholdsspilleren skifter med virkning fra årsskiftet på en kontrakt, der løber til den 30. juni 2018, og sportschef Hans Jørgen Haysen glæder sig over udsigten til endnu større kamp om pladserne på den lyseblå midtbane:
"Simon Kroon er en spændende, ung spiller, som har et fantastisk drev med bolden. Han er hurtig, og er også en type, som har foden med i en del mål, og han kan derfor med sit store potentiale blive en spiller, der kan bidrage med noget afgørende i kampene. Han er ekstremt talentfuld, og trænger til at give dette talent nogle nye udfordringer således, at han kan udvikle sig selv og sit spil endnu mere. Der skal ikke være tvivl om, at vi har store forventninger til ham," understreger Hans Jørgen Haysen.