Fortsæt til indhold

Fremtidige SOSU-elever skal bruge virkelighedstro dukker

Arkiv
Bent Larsen

De midtjyske SOSU-skoler skal bruge både rollespil og virkelighedstro dukker for at ruste eleverne til mødet med syge og svage borgere.
I går valgte Regionsrådet at støtte et forprojekt om simulationsbaseret undervisning. I alt fik fire projekter knap to mio. kroner fra regionens udviklingspulje til ungdomsuddannelser.
Undervisningen bliver mere spændende, og SOSU-eleverne dygtigere, hvis de får adgang til avancerede dukker, der både kan hoste, bløde, kaste op og klage sig.
Regionsrådet bevilgede i går 550.000 kroner til projektet.