Fortsæt til indhold

Politiet søger vidne til groft overfald

Arkiv
Af Jacob Hove

Vejle Lokalpoliti efterlyser to personer, som kan have set noget i forbindelse med en voldssag.
Episoden fandt sted den 31. oktober kl. 4.49 på legepladsen ved parkeringshuset, Trondur.
Her bliver en person overfaldet og sparket, hvorved vedkommende blandt andet brækker kæben som følge af volden.
Politiet søger nu to personer, som går forbi gerningsstedet på gerningstidspunktet. De to vidner kan måske hjælpe politiet og beskrives som:
A: Kvinde, 18-20 år, ca. 165-170 cm. mørkt langt hår. Iført lys, formentlig pelsjakke samt lange sorte støvler.
B: Iført kostume af Tinky Winky fra Teletubbies, mørke sko med hvidt logo på siden og hvid sål.
Er du én af de to på videoen eller ved du hvem de er, så kontakt venligst Sydøstjyllands Politi på 114. Vi vil meget gerne opklare den grove voldssag og derfor har vi brug for hjælp fra de to vidner.