Største konfiskation af giftslanger i nyere tid
Randers Regnskov blev i går mandag 14. december, kontaktet af Esbjerg politi, der i forbindelse med en ransagning havde fundet en større mængde kvæler- og giftslanger. Disse slanger er forbudte at holde som privatperson og blev derfor konfiskeret
Esbjerg politi kontaktede Randers Regnskov for at få professionel assistance som derfor sendte to dyrepassere med en speciel uddannelse indenfor giftslanger til Esbjerg for at hente slangerne.
Randers Regnskovs specialister konstaterede, at det befandt sig to kobraer, fem klapperslanger, to store tigerpythoner, to trælevende hugorme og en afrikansk Puff adder i lejligheden.
Slangerne befinder sig nu i Regnskoven, hvor der skal tages stilling til, om nogle af dem skal indgå i den nuværende udstilling. Resten bliver tilbudt til andre zoologiske haver, og bliver de ikke afsat, vil de blive aflivet.