Fortsæt til indhold

Torbens nye bil har 150 meter sugeslange og en 9 tons aksel

Endnu engang har kloakselskabet Lyngholm udvidet maskinparken. Det sker som en del af virksomhedens fokus på at ekspandere og følge med den teknologiske udvikling samt for at sikre en driftsikker maskinpark

Arkiv
Arkiv

53-årige Torben Berendt fra Hvidovre er slamsugerchauffør hos Lyngholm. Det har han sammenlagt været i 25 år, og efter at have kørt 7 år i den samme slamsuger, har han nu fået en helt ny specialdesignet bil - en FlexLine 310 PED. J. Hvidtvedt Larsen har bygget slamsugeren fra bunden og monteret slamsugeranlægget på en Scania P410 Euro 6 lastbil, der tilhører den bedste miljøklasse inden for lastbiller. - Da slamsugeren især skal servicere nogle af vores kunder i indre by i København, såsom restaurationer, har det været vigtigt for os at investere i en mindre forurenende bil, siger Carsten Theil, kloakmester hos Lyngholm. Opbygningen af slamsugeren har Lyngholm og Torben Berendt været med til at bestemme lige fra bilen kom på tegnebrættet. Det er derfor en bil, der er bygget med skelen til Torbens Berendts daglige opgaver og erfaring samt ud fra Lyngholms kunders behov. - 80 procent af de opgaver, jeg udfører, er at tømme fedttanke hos restauranter og store domicilejendomme som fx Danmarks Radio og Aller. Derfor har vi fået monteret en ekstra lang sugeslange på 150 meter og fået skiftet en spuleslange ud med en ekstra sugeslange. Nu har jeg to fjernbetjente tromler med sugeslanger bagerst på bilen, og det betyder, at jeg ikke skal slæbe så meget, forklarer Torben Berendt. Slamsugeren har fået en stærkere aksel for til for at sikre, at Torben Berendt ikke kører med overlæs på forhjulet, når tanken er fyldt med fedt, der skal på rensningsanlægget. På denne type lastbil er der normalt en 8 tons aksel, men Lyngholm har fået denne udskiftet med en 9 tons. En af de detaljer, som Torben Berendt især er glad for ved sin nye bil, er arbejdsbelysningen. - Vi har fået lavet det om til LED-lys. Det optimerer arbejdssikkerheden, da det giver mere lys omkring bilen, når jeg holder parkeret på en vej for at tømme brønden, siger Torben Berendt.

En driftsikker maskinpark

Lyngholm har valgt at udvide maskinparken, fordi virksomheden oplever en stor efterspørgsel på særligt slamsugeropgaver. - Udoveroverfaste serviceaftaler med vores kunder, får vi dagligt mellem 30 og 60 opkald fra kunder, som har brug for at få suget kloak-, fedt- eller vejbrønden. Og hvis der er skybrud, er det tal hurtigt oppe på 400. Derfor er det vigtigt, at vi har en driftsikker maskinpark, så vi kan leve op til efterspørgslen, siger Carsten Theil. Selvom den nye slamsuger hovedsageligt vil blive brugt til tømning af fedtbrønde, kan den også bruges til andre opgaver, som sugning af vejbrønde ved skybrud. Tanken, som rummer ca. 10.000 liter, består nemlig af fire kamre. Der kan f.eks. være fedt i et kammer og vand fra vejbrønde i et andet kammer, som ikke må blandes af hensyn til bortskaffelsen. Det betyder, at slamsugeren kan bruges mere fleksibelt i forhold til de enkelte opgaver og i akutte situationer. Forslag til billedtekst: 53-årige Torben Berendt er slamsugerchauffør hos Lyngholm, hvor han sammenlagt har været i 25 år. Efter at have kørt syv år i den samme slamsuger, har han nu fået ny bil, så han og Lyngholm kan servicere kunderne på en grønnere og mere effektiv måde. Den specialdesignede bil har Torben Berendt selv været med til at sætte sit præg på, lige fra bilen var på tegnebrættet.