Kontorhotellet belønner hærværk og opfordrer til business
Dagen efter hængte Iværksætterhuset nemlig en seddel op ved siden af skiltet, med en opfordring og et godt tilbud til gerningsmændene: “Kære Gutter. Spild ikke jeres talent på hærværk! Kom ned og få en gratis kontorplads 1 måned og lav noget business i stedet”. - Opslaget blev delt på Facebook siden “2650 Hvidovre” hvor støtten fra Hvidovres borgere var enorm. Det er både blevet liket af langt over 100 borgere, og delt 25 gange. Dog har gerningsmændene endnu ikke meldt sig på banen, og er således ikke flyttet ind i kontorfællesskabet. Ønsker de at gøre brug af tilbuddet, opfordrer Direktør Nischa Don Maak til at de melder sig på banen hurtigst muligt, da huset allerede er halvt fuld efter blot tre måneder. Kontorhotellet åbnede 1. september og huser lejere fra alle typer brancher. I følge Nischa Don Maak skyldes den hurtige succes, kontorhotellets fokus på referencer på tværs og det gode netværk, i hvad hun kalder husets Iværksætter-økosystem. Vælger gerningsmændene derfor at tage imod det flotte tilbud, er der god grobund for en succesfuld virksomheds opstart.